Udlignings-, valuta- og fejlkonto
Konto oplysningerne relaterer sig til FarPay kassekladden i din e-conomic aftale. Hvis du ikke har oprettet kassekladden, bør du gøre det nu.
Med FarPay integrationen er der flere konti i spil:
-
Konto til indbetalinger, som svarer til din bankkonto
-
Konto til betalinger, som ikke kan udlignes mod en debitor eller faktura
-
Gebyrkonto
-
Konto for valutadifference
For at registrere de rigtige konti, skal du vælge "Indstillinger" og derefter trykke på knappen "Rediger" i sektionen "Konti".
Her angiver du dine konti. Bemærk at "Konto til indbetalinger" og "Konto til fejlbetalinger" er obligatoriske.
Valutakonto
Når der bogføres i fremmed valuta, er der to tidspunkter i spil. Kundens betalingstidspunkt og det tidspunkt beløbet er til disposition på bankkontoen. Intervallet mellem disse tidspunkter gør, at der tit er kursforskel på de to beløb, hvilket udgør en valutadifference. Denne difference kan være positiv eller negativ, og skal bogføres, for at den samlede udligning kan gå i nul.
Fejlkonto
I nogle tilfælde modtages betalinger, som ikke er baseret på de fakturaer, der er sendt til kunden gennem FarPay, eller der er fejl i de data vi modtager. Dette sker f.eks. med indbetalingskort (FI), hvor kunden har indtastet forkerte oplysninger (+71 strengen). Det resulterer i en kassekladde med det indbetalte beløb og den betalingsreference som betaleren har indtastet i sin Netbank