Din accept angående tilmelding af LS-betalingsaftale
I henhold til Leverandørservice kreditorreglerne, afsnit "6.2 Oprettelse af betalingstilladelser", skal din leverandør indhente accept fra dig i forbindelse med tilmelding af automatisk LS-betalingsaftale via FarPay.
Start med at trykke her, hvorefter en ny mail-besked åbnes hos dig. I modtagerfeltet skriver du den mail-adresse du har fået oplyst af din leverandør, som mailen skal sendes til. Kopier denne tekst "Accept angående tilmelding af LS-betalingsaftale", og indsæt den i emnefeltet i mail-beskeden.
Kopier så den fremhævede tekst herunder, og indsæt den i tekstfeltet, hvor du samtidig udfylder oplysningerne om din levernadørs navn, din banks registreringnr., din bankkonto og dit CVR-nr.:
Vi accepterer hermed, at du som vores leverandør, tilmelder automatisk LS-betalingsaftale på vores vegne med følgende oplysninger:
Din leverandørs navn:
Din banks registreringsnr.:
Din bankkonto:
Dit CVR-nr.:
Det er meget vigtigt at mailen indeholder din mail-signatur, som bekræftelse på at den er sendt fra dig.
Din leverandør tilmelder så en automatisk LS-betalingsaftale hos FarPay, som så sørger for at den sendes til tilmelding hos Leverandørservice. Betalingsaftalen aktiveres automatisk hos FarPay når svar er kommet retur fra Leverandørservice. Derefter kan din leverandør trække dine fremtidige fakturaer automatisk fra din bankkonto på den betalingsdag, som leverandøren har indberettet på fakturaerne til FarPay.
Du vil modtage en daglig LS-betalingsoversigt via mail, som indeholder information om hvilke specifikke fakturaer trækkes på en given betalingsdag. Dette giver dig et korrekt indblik i posteringerne på din bankkonto, som bogføres som sumpostering pr. betalingsdag, og betalingsoversigten giver dig detaljerne.