Leverandørservice | Skift af dataleverandør

Når du skal køre Leverandørservice via FarPay


Hvis du har behov for hjælp til dette, kan du ringe til LS på telefon 80 81 07 08.


Når du skal skifte dataleverandør på din nuværende Leverandørservice kreditoraftale til FarPay, udfyld så venligst denne kontaktformular.


OPLYSNINGER OM KREDITORAFTALE

Start med at udfylde alle stjernemarkerede felter.

DATALEVERANDØR
I feltet "
Ønsket dato for ændring" vælger du dags dato, i feltet "Dataleverandør CVR-nr." skriver du FarPay's dataleverandørnr. 00607525, og i feltet "Dataleverandør navn" skriver du FarPay.

FULDMAGT
Hvis du ikke er kontaktperson eller tegningsberettiget for virksomhedens Betalingsservice kreditoraftale, skal der vedhæftes en fuldmagt i udfyldt stand. Fuldmagten henter du her, hvor du kan skrive direkte i felterne på skærmen, og så gemme dokumentet på din pc til senere brug.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER OG DOKUMENTATION
I feltet "Besked" skal du indsætte denne fed/kursiv tekst:
FarPay skal modtage en total aftalefil med alle aktive LS-betalingsaftaler, og husk at "Specificerede betalingsoplysninger" altid skal være slået til. Derudover ansøger vi om, at vi selv eller vores kunder kan tilmelde LS-betalingsaftaler via FarPay, ved angivelse af reg-/kontonr. og CVR-nr., istedet for at vores kunder kun kan tilmelde sig via LS-tilmeldingslink.
VEDHÆFTEDE FIL(ER)
Her skal du vedhæfte fuldmagten, som du har udfyldt ovenfor, og tryk derefter på "Send". Du får direkte besked fra Leverandørservice når de har foretaget ændringen, og den besked skal du videresende til support@farpay.dk, så vi kan foretage registreringen hos os.
REGISTRERING HOS FARPAY
Nu skal du logge ind på FarPay portalen, hvor du trykker på menupunktet "Indstillinger". Under afsnittet "Betalinger" / "Leverandørservice" skal du registrere dit 5 ciffrede Leverandørservice kreditornr., og den bankkonto som er knyttet til Leverandørservice kreditoraftalen.



Efter modtagelse af aftalefilen fra Leverandørservice, indlæser FarPay alle dine nuværende aktive LS-betalingsaftaler, og så er du klar til at opkræve dine kunder via FarPay/Leverandørservice.